Skip to the content

BHJ Fonden uddelte forskningspriser til SDU

Professor mso Yogendra Kumar Mishra og lektor Fei Yu blev hædret med forskningspriser fra BHJ Fonden og fik hver tildelt 25.000 kroner.

I mere end 10 år har BHJ Fonden støttet op omkring SDU Sønderborg. Det sker for eksempel med tildeling af forskellige priser, hvor forskere og studerende bliver hædret for deres arbejde eller særlige indsats.

I 2021 gik prisen ’Young Scientist Award’ til Yogendra Kumar Mishra, der gennem de seneste tre år har været ansat ved SDU i Sønderborg. Begrundelsen var den store foretagsomhed, som han har vist, blandt andet med mere end 50 publicerede videnskabelige artikler og opbygningen af en stærk forskningsgruppe omkring området ’smarte materialer’.

’Innovation Award’ gik i 2021 til Fei Yu. Han så hurtigt et potentiale i ’Virtual and Augemented Reality’ (VAR) og blev drivkraften bag implementeringen af værktøjet i både forskning og undervisning på SDU i Sønderborg.

 

FAKTA:

Modtagere: Professor mso Yogendra Kumar Mishra og lektor Fei Yu, SDU Sønderborg

Uddeling:  Young Scientist Award og Innovation Award

Støtte:  I alt 50.000 kroner

Om forfatteren